En dygtig maskinfører kombineret med maskinstyring blev brugt ved en arkæologisk udgravning

Forfatter: Karina Lykke Lumholt
Videospecialist: Pamela Almeida

Et jordareal på ca. 10 hektarer uden for Odense skal udstykkes til bebyggelse. Odense Bys Museer og deres store team af arkæologer er ansvarlige for at undersøge, udgrave og dokumentere arealets forhistorie. Arkæolog Jakob Bonde er ansvarlig for udgravningen.

”Vi har fundet spor efter en landsby, som kan dateres til Middelalderen, omkring år 1200 e.Kr.,” forklarer Jakob.

Syd for middelalderlandsbyen var arkæologerne glædeligt overraskede over at finde spor efter en endnu ældre bebyggelse, nemlig en gravplads med urnegrave fra Jernalderen (500 f.Kr.-400 e.Kr.).

En arkæologisk udgravning påbegyndes med at grave søgegrøfter, hvor arkæologerne kan få et lagdelt overblik over aflejringerne. Herved bliver der undersøgt om der findes arkæologiske objekter og materiale i området, og kronologien kan fastslås. Hvis der, efter den indledende undersøgelse, bliver fundet arkæologiske fund, kan en gravemaskine bruges til forsigtigt at fjerne muldjorden. Thomas Petersen fra firmaet Fuglsanggård er specialiseret i at anvende sin gravemaskine udstyret med Leica iXE3 maskinstyring til arkæologiske projekter.

”Vi startede med at arbejde med Thomas for ca. fire år siden. Det har været til stor hjælp for os at han har dette udstyr. Det gør vores arbejde nemmere, at vi ikke behøver at måle alting op selv. Han hjælper os med at grave søgegrøfterne og det område, vi skal udgrave, og når vi er færdige, lægger han al muldjorden korrekt tilbage igen,” forklarer Jakob.

Det kræver finesse at bruge en gravemaskine til arkæologiprojekter

Gravemaskinen bliver brugt til forsigtigt at fjerne muldjorden, og hvis arkæologerne finder noget, bliver en Leica GS12 GNSS-antenne og en CS15-controller taget i brug til digital registrering af fundene og rapportering tilbage til museet. Træpinde bliver placeret i jorden, så arkæologerne kan lede efter spor efter huse, brønde og gravpladser på det opmålte område.

”Jeg er trænet i at spotte stolpehuller, urnegrave og andre grave. Jeg ved, hvad arkæologerne kigger efter, og jeg kan nå at stoppe gravemaskinen inden jeg graver ned i noget vigtigt. Det kræver tålmodighed og finesse for ikke at grave for dybt og for vildt,” forklarer Thomas.

Thomas modtager omridset med GNSS-koordinater for projektet fra museet via Leica ConX til MC1-softwaren på panelet i kabinen. Han bruger maskinstyringsløsningen til at logge alle højder i området ved hjælp af gravemaskinens skovl sammen med funktionen Create Model i MC1 til med det samme at danne en overflademodel.

Fordelen er at han ved nøjagtigt, hvor meget materiale, der skal lægges tilbage, når udgravningen er overstået.

Overflademodel skabes direkte på panelet ved hjælp af loggede punkter.

Thomas anvender den nyligt lancerede semi-automatiske funktionalitet i MC1 til at fylde materialet tilbage.

”Det gør det nemmere at fylde muldjorden tilbage i de rigtige højder, og jeg skal kun bruge en hånd. Jeg risikerer ikke at mangle jord til sidst, og jeg kan skabe en mere jævn overflade, end jeg kan gøre manuelt,” forklarer Thomas.